Viser opslag med etiketten Glæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Glæde. Vis alle opslag

09.06.2012

Bare at være til!

Jeg læste engang nogle kloge ord om at vi alle er fantastiske, med ret til at blive elsket, bare fordi vi er til!
Vi behøver ikke at gøre os fortjent til noget som helst - og så er det at jeg kommer til at tænke på min hundeveninde - Tille - som har en stor plads i mit hjerte. og hun gør sig sandelig ikke umage: lægger sine hundehår overalt, vækker mig ved 5 tiden med krav om morgenmad, hvorefter hun, som på billedet, snorker videre i sofaen og efterlader mig pivvågen. Gør højlydt opmærksom på at hun vil ud i haven, fordi der går nogen af hendes venner forbi. Sender mig lange blikke indtil vi får gået to daglige ture. Efterlader en sø på gulvet, hvis hun synes vi har været for længe væk... Alt i alt ikke særlig elskværdigt!
Men hun er på trods af det højt på min favoritliste: får mig ud til, bare lidt, motion to gange om dagen. Lader mig møde en masse nye mennesker, der ligesom mig er blevet hundeelskere, finder sig tålmodigt i, at jeg snart har slidt hendes bløde ører op med nus. Giver mig min favorit-alenetid, her tidligt om morgenen, hvor jeg læser blogs og får nye ideer. Alt i alt får jeg faktisk mere end jeg giver - og sådan prøver jeg at se på verden - og det virker! Glæde og gavmildhed kommer retur med renter! Hav en fantastisk dag! Kh Lisbet