Viser opslag med etiketten karrebæksminde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten karrebæksminde. Vis alle opslag

16.05.2012

Strandfund



Er på vej til sommerhuset ved vandet - det bliver så dejligt.
Jeg skal leve af is, fisk og det gode brød fra bageren dernede ;o)
Når jeg så går der i vandkanten og dasker rundt, finder jeg mange gode ting og slæber hjem af træstumper, fjer og smukke sten. Hovedet bliver dejlig tømt til lyden af bølger og så er der plads til kreative tanker, som regel har jeg nye ideer når jeg vender hjem fra sådan en tur.
Her er et par eksempler på billeder jeg har lavet med træ fra stranden, lidt godter fra ting-finder kassen, smukt papir og lidt bladguld (den uægte af slagsen). Det hele er limet på et færdigkøbt lærred, jeg først har malet sort. Hos mig blev til skrot-engle, men det kan jo sagtens forestille alt muligt andet.

Skriv gerne til mig hvis du også har lavet "skrot-billeder" eller bare er blevet inspireret.

05.05.2012

Lopperier

Så er sæsonen startet for loppemarked i Karrebæksminde. Hver lørdag fra kl 10-16 finder det hyggeligste loppemarked sted. Læs evt. mere på http://www.markedsdag-karrebaeksminde.dk/
Jeg var selvfølgelig på pletten og fandt to bælter (til at lave armbånd med) samt en fin dåse. Jeg har noget med gamle dåser, de står nærmest og kalder på mig og dagens fine eksemplar fik jeg for en femmer, så gør det ikke så meget at jeg ikke lige har noget jeg skal bruge den til.
Lopperunden blev afsluttet med et besøg hos Kirkens korshærs genbrug. Her kan man fylde en pose med tøj for en 50'er. Jeg fandt en masse bælter (til flere armbånd), min veninde fik en nederdel og en butterfly til sønnen og min datter en fin trøje. Og det kunne altsammen være i samme pose ;0)