15.07.2012

Man tager nogle mennesker...

Og sætter dem sammen en uge på højskole... Pludselig opstår muligheden for at møde mennesker man ellers aldrig ville møde.
Jeg har været utrolig heldig på dette ophold, at blive en del af "Whisky-holdet" som vi endte med at kalde os. Fordi dagene sluttede med en fælles irsk kaffe, udveksling af liv, grin og drøftelser over højskolens oplevelser...
Det var en noget blandet flok der sad i aftenmørket og hyggede: den lattermilde pædagog fra Ringe, Den pensionerede præst og billedkunstner, Smykkekunstneren fra Hillerød, naturkosmetik-fremstilleren fra København og de to skønne veninder fra Århus som jeg delte cafebesøg med.
Alle har de medvirket til at berige mit liv som en ekstra bonus, ud over hvad sådan et højskoleophold iøvrigt bringer af oplevelser og nye indtryk. Det kan stærkt anbefales!
Kh Lisbet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar